Vol. VII • 1984 • v07n2p18 http://www.creationism.org/danish/monotheism_da.htm
Syndfloden |
|
Babelstårnet |
Da Noah bragte et offer umiddelbart efter Syndfloden (1. Mosebog 8:20-9:17), blev hele hans familie velsignet af Gud - den samme familie blev forfædre til alle folkeslag der levede efter syndfloden. Senere slog en befolkningsgruppe sig ned i Sinear, (senere kendt som det gamle Mesopotamien; Sumer) hvor de byggede Babelstårnet. Den jødiske tradition fastholder, at Gud opfordrede menneskerne til at sprede sig og kolonisere jorden, men det ville de ikke; så Gud forvirrede deres sprog og tvang dem til at sprede sig.1 Noahs efterkommere sejlede og vandrede - og migrerede over lange distancer i løbet af få år.
Menneskerne slog sig ned i oldtidens Egypten, Kina, Mellemamerika og andre regioner med deres teknologi, avancerede antikke sprog, og mangfoldige kulturer og skikke. Og som tiden gik, begyndte deres oprindelige monoteistiske tro at blive mere og mere sløret i deres sind.
De efterfølgende generationer blev mere og mere ligeglade med deres skaber, som Romerbrevet 1:21-24 (NT) beskriver:
For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. De hævdede at være vise, men blev tåber, og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr. Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed.
Skaberen udvalgte en enkelt familie til at tilbede ham. Men allerede mens denne familie, som snart skulle blive en hel nation, voksede sig større, var der profeter som var fortalere for den oprindelige monoteisme: Da Abraham var i Canaan, mødte han Melkisedek, præst for Gud den Højeste (Første Mosebog 14:18-20). Det Gamle Testamentes 4. Mosebog, kapitel 22 til 24, beskriver, hvordan profeten Bileam, fra enten Syrien eller lraq, 2 skulle forbande Abrahams efterkommere lige inden deres erobring af Canaan. En undersøgelse af adskillige traditioner fra hele verden giver genlyd omkring den før nævnte tanke: at menneskehedens oprindeligt troede på Gud, men senere faldt fra.3
|
|
Der er mange beviser på den oprindelige verdens monoteisme og dens overgang til hedenskab. De tidligste civilisationer der kunne læse og skrive i Sumer, Egypten, Indien, Kina og Mexico viser alle sammen tegn på at de engang var monoteistiske. Flere primitive folkeslag i Afrika, Nordamerika og Japan tog idéen om en enkelt Skabergud til sig, men opgav senere tilbedelsen af denne Gud og tilbad i stedet ånder. Denne rejse fra monoteisme til spiritisme i Sumer, Egypten, Indien og Mexico førte til at man tilbad mange guder.
MONOTEISME I SUMER, EGYPTEN OG INDIEN
Beviserne for den oprindelige monoteisme i Sumer, Egypten og Indien har været kendt længe. Arkæologerne har opdaget, at jo længere tilbage man går i den sumeriske historie, jo mere fremtrædende er himmelguden An: mange tror, at han engang var den eneste Gud i Sumer. Der er flere beviser på tilbedelsen af "én Gud" i Egypten, men samtidig er de også mere forvirrende. Salmer som de følgende er udbredt i egyptisk litteratur:
Den éne, skaberen af alle ting, Ånden, den skjulte ånd, skaberen af alle ånder. Han var til i begyndelsen, da der ikke var andet. Det som han skabte, skabte han efter han selv blev til. ... Intet menneske kan finde ham. Hans navn er et mysterium og er skjult. Hans navne er talrige. Han er sandheden, han lever i sandheden, han er sandhedens konge. Han er liv, ved ham lever mennesket. Han giver liv til mennesket. Han pustede livsånde i menneskets næsebor. . Han er selv livet; Han hverken forøges eller formindskes. Han skabte universet, verden, hvad der var, hvad der er, og hvad der skal komme. ... Han hører den, der påkalder ham, han belønner sine tjenere, dem der tror på ham ved, at han beskytter sine tilhængere.4
I betragtning af den åbenlyse overflod af egyptiske guder, har forskellige eksperter diskuteret, hvorvidt disse guder kan være forskellige aspekter af "den éne Gud", eller om de forskellige guder konkurrerede om at være "den éne". 5 fra et bibelsk perspektiv er tanken om Guds enhed sandsynligvis varet ved længe efter denne kultur havde ophørt med at tilbede den éne Skaber.
Indiens monoteistiske kulturarv er tydeligt beskrevet i den ældste indiske skriftsamling, Rig Veda:
I begyndelsen var der Herren, den eneste Herre over alle, han som dannede jorden og himlen, han som giver liv og styrke, hans budbringere ærer kun den ÉNE GUD.6
KINESISK MONOTEISME
Kineserne tilbad oprindeligt en guddom ved navn Shang Ti (上帝; Shangdi), dette kan oversættes "Højeste Herre" eller "Herren over alle." 7 Alt blev skabt af ham, alle straffe og belønninger kan i sidste ende føres tilbage til ham.6 En undersøgelse af gamle kinesiske traditioner viser at gudstilbedelsen var en blanding af åndelig tilbedelse og en anerkendelse af Gud, på omtrent samme måde som i de bibelske kongeriger Juda og Israel. Historien om kejser Ch'eng Tang (ca. 1760 BC), skiller sig ud som noget der ligner Bibelens historier. Ch'eng Tang levede i en ond tid under den sidste Hsia kejser.
Han var meget betynget på grund af kejserens ugerninger, men ville ikke gribe ind sålænge han ikke modtog en udtrykkelig befaling fra himlen. Så kom en stemme til ham i en drøm: "Angrib. Jeg skal give dig al den styrke, du har brug for; for jeg giver dig fuldmagt fra himlen." 9 Ch'eng Tang ødelagde derefter Hsia-dynastiet og indsatte sig selv som kejser. Hans samvittighed fandt dog ikke fuldt ud hvile, og i flere år spekulerede Tang på om han havde handlet rigtigt. Til sidst blev landet ramt af en stor tørke og Ch'eng Tang klædte sig som om han var ved at blive ofret og råbte til Gud, "Ødelæg ikke mit folk på grund af mine synder!" 10 Det siges at det begyndte at regne i samme øjeblik. Ch'eng Tang fulgte muligvis Gud, i det mindste for så vidt som han forstod ham, men hans eksempel er helt unikt i gamle kinesiske krøniker. De følgende generationer var meget opmærksomme på de grundlæggende love fra Gud, men samtidig glemte de hans personlighed.
|
|
MONOTEISME I DET TIDLIGE MEXICO
De tidlige generationer i Mexico tilbad sandsynligvis en Skabergud. (Forskellige "eksperter" diskuterer, om han og hans kone var adskilte enheder eller forskellige aspekter af samme væsen). En legende fortæller, at han skabte en have eller by - med evig sommer og strømmende kilder. Gud satte et smukt træ midt i haven og beordrede de mindre guder til ikke at røre det. Disse mindre guddomme var ulydige og rev store stykker af træet i deres iver for at fjerne alle dets blomster. Følgelig drev Gud disse "guder" ud af haven og gav dem forskellige opgaver at udføre. Det første menneskepar havde også levet i haven og var blevet bortvist sammen med de mindre "guddomme.""12
SKABERGUDEN OG MANGE ÅNDER
Overgangen fra et monoteistisk samfund til et samfund, der tilbeder ånder er synlig i mange primitive folkeslag, der stadig eksisterer i dag. De meget hvidhudede Ainu i Japan tror for eksempel på en Skabergud, men tror, at han er for langt væk til at være interesseret i mennesker: så Ainuerne dyrker ånder.13 Mange nordamerikanske indianerstammer mener, at skaberen udpegede ånder som medier mellem mennesket og Gud.14
Algonquin stammerne i det østlige Canada gik så langt at hævde at Gud selv havde befalet indianerne at søge ånderne.
Denne fremmedgørelse af Gud udtrykkes måske bedst af en vestafrikanske indfødt der beskriver Skaberguden i hans kultur:
Bibelsk kristendom lærer at Jesus Kristus er mere magtfuld end onde ånder. Han alene er vores styrke i vanskelige tider. Vi må henvende os til ham, bede om tilgivelse for synder, tage imod hans død på korset på vores vegne, og tro på, at han besejrede døden (Evangeliet - 1. Korinterbrev 15:1-4). Gud, vores skaber ønsker os tilbage! På denne måde er kristendommen IKKE en fremmed religion - den er fuldendelsen, genopretningen! -Det bringer os tilbage til tilbedelsen af den eneste sande Gud, SKABEREN AF ALLE MENNESKER OG FOLKESLAG.
PANTEISMENS INDTOG
Fra tilbedelsen af mange ånder var der ikke langt til tilbedelsen af mange guder. Kanaanæerne synes at have været midt i denne proces med at tilbede deres øverste Gud El sammen med et antal mindre guder. Egypten, Sumer og Indien blev lande med mange guder. Guderne i Mexico kan tilsyneladende ikke tælles - og findes i utallige former - ligesom det er tilfældet i mange forskellige kulturer. Kineserne fastholdt tanken om en enkelt himmel, men i det virkelige liv dyrkede de spiritisme og okkulte skikke.
KONKLUSION
Engang kendte alle folk på jorden den ene sande Gud, men senere tilbad de ham ikke længere i deres hjerte søgte ikke længere at adlyde ham. Alt hvad der er tilbage af deres oprindelige overbevisninger er gamle legender. Gennem Abrahams efterkommere blev den sande gudstilbedelse overleveret til nye generationer, og helt ind i den moderne tidsalder. Selv da Gud bevarede en enkelt familie, som snart skulle blive en hel nation (hebræerne, oldtidens Israel), glemte han ikke resten af jordens befolkning. Som Herren sagde til Abraham "Alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom, fordi du adlød mig." (1. Mo. 22:18). To tusind år senere vandrede Gud selv (Jesus Kristus) på jorden i menneskeskikkelse. En af hans sidste befalinger til disciplene vedrører efterkommerne af de mennesker, der forvildede sig bort fra ham mange generationer før, "Drag ud i hele verden og forkynd evangeliet for al skabningen." (Markus 16:15).
FODNOTER
1 Josephus,
Antiquities of the Jews I. iv. 1.
2 The Companion Bible (KJV), (London: Samuel Bagster & Sons 1970) på s. 212 findes området hvor Balaam's hjemstad Pethor lå.
3 Rev. Wilhelm Schmitt, Primitive Revelation (St. Louis, Missouri, & London, England: Herder Book Co., 1939) s. 236-237.
4 E.A. Wallis Budge, Osiris (New Hyde Park, N.Y: University Books, 1961) s. 357.
5 Dr. Brugsch & Masperosom citeret af Budge, s.140.
6 Rig Veda excerpt from Selwyn Gurney Champion & Dorothy Short, Readings from World Religions (Greenwich, Conn., Fawcett Publ., 1951) s. 26-27.
7 E. Allie and M. Frazer, Chinese and Japanese Religion (Philadelphia, Westminster Press, 1969) p. 268.
8 Wing Tsit Chan, A Source Book in Chinese Philosophy (Princeton University Press, 1970) s. 16.
9 Joseph Campbell, The Masks of God: Oriental Mythology (Viking/Compass, N.Y., 1974) s. 396.
10 Li Ung Beng, Outlines of Chinese History (Peking, 1914) s. 15.
11 Wing Tsit Chan, s. 16.
12 Irene Nicholson, Mexican and Central American Mythology (London, N.Y., Sydney, Toronto: Hamlynn Publications, 1967) s.20, 21 & Burr Cartwright Brundage, The Fifth Sun (Austin, Texas & London: University of Texas, 1979) s.47, 48.
13 Rev. John Batchelor, The Ainu of Japan (London: The Religious Tract Society) s.252.
14 Schmitt pp. 171-174 & Cottie Burland, North American Indian Anthology (London, N.Y., Sydney, Toronto: Hamlynn Publ., 1965) s.73, 103-106 & Diamond Jenness, The Faith of a Coast Salish Indian (B.C. Provincial Museum: Anthropology in B.C., Memoir 131 s. 35, 36.
15 Schmitt s.171-174.
16 Nassau, Fetishism in West Africa, s. 36-37 som citeret af Budge s.369.
|
|
 |
|