|
|
I sin artikel Hvor er alle de menneskelige fossiler?
("Where are All the Human Fossils?"),
redegjorde Snelling (1991) for de reelle mekanismer der foregår under en oversvømmelse, konsekvenserne af vandets destruktive kræfter og hvordan et menneskelig bevæger sig i vandet, dets flydeevne og tendens til at blive oppustet. Så skrev han:
Når man tager alle disse faktorer i betragtning, er det usandsynligt, at de mennesker der blev dræbt af Syndfloden endte med at blive forstenede. Selv om en håndfuld, måske et par tusinde, er blevet bevaret, efter at de blev spredt gennem den enorme mængde af slam og sedimenter, er chancerne for at finde menneskelige fossiler på overfladen matematisk set meget, meget lille. Chancen for at de bliver fundet af en professionel videnskabsmand, der forstår deres betydning og dokumenterer fundet ordentligt, er endnu mindre. |
Metalklokke fundet i dyb kulmine |
Der har været mange interessante beretninger om fund af kæmpeskeletter, genstande og artefakter fra tiden før Syndfloden, endda selve arken menes at være blevet fundet. Desværre ender den slags beretninger typisk i skuffelse. Derfor er det af afgørende betydning at bevare objektiviteten i udforskningen af den slags fund. Selv uddannede forskere kan hurtigt gøre forkerte observationer eller drage forhastede konklusioner, for at styrke deres egne teorier, når de præsenterer et usædvanligt fund.
Den historiske nøjagtighed af Guds ord er blevet påvist mange gange, og som kristne behøver man ingen artefakter for at underbygge sin tro. Bibelen siger, "Altså kommer troen af det, som høres, men det, som høres, kommer igennem Kristi Ord." (Romerbrevet 10:17). Alligevel er det spændende at undersøge gamle fund, der kan give et fingerpeg om, hvordan verden var før Syndfloden. Som kristne giver vi Gud æren ved at komplementere skabelsesberetningen med kvalificeret videnskabelig forskning, der har til hensigt at forstå Guds oprindelige skabelse.
 |
Newton Anderson og klokken
Et fund der er værd at undersøge nærmere er en klokke som Newton Richard Anderson fandt indlejret i en klump kul. Omstændighederne omkring denne begivenhed og de efterfølgende undersøgelser af klokken foretaget af forskellige personer er beskrevet her og er primært baseret på mit interview af N.R. Anderson den 20. januar 2007 og en telefonsamtale den 19. maj 2013. |
West Virginia kul
I 1940erne leverede en nabo ved navn Carl Hoylman kul til Andersons husstand. Han havde forhandlet med grundejerne og fik lov til at til at udvinde kullet, sælge og levere det. Det bituminøse kul fundet i West Virginia Upshur området er dateret fra karbonalderen og Pennsylvania epoken, som formodes at have varet fra ca. 323 og frem til omkring 298 millioner år siden (anonym, 1997). Naturligvis ville et fund af en klokke med denne datering udgøre et alvorligt problem for evolutionslærens tidsskala. Hvordan er det muligt, at en bronzeklokke kunne findes indlejret i kul, der blev dannet før dinosaurernes tid?
Analyse af klokken
I 1963-1964 tog en mand ved navn Boris Bilas klokken med til afdelingen for geologi på Delaware Universitetet i Wilmington, hvor den blev studeret og sendt retur. De bekræftede, at klokken var håndlavet. Anderson flyttede til Florida og blev kemilærer. I 1973 deltog han i en præsentation af Dr. John Morris fra Institute for Creation Research og gjorde John opmærksom på klokken. Morris analyserede artefakten i et laboratorium ved Oklahoma Universitet. Morris skrev senere (i 2010), "Ifølge neutronaktiveringsanalysen består klokken primært af bronze med en interessant tilsætning af zink. En mikroskopisk undersøgelse viste ingen resterende spor af kul."
Hvis klokken rent faktisk stammer fra tiden før Syndfloden, overrasker det ikke, at den har et helt særligt metallurgisk fingeraftryk. Så forventer man heller ikke, at den matcher de kendte metalblandinger fra tiden efter Syndfloden. Kneblen inde i klokken består af jern har stadig en meget smuk klang. Ifølge 1. Mosebog 4:22 var Tubal-Kain "Stamfader til alle dem, der smeder kobber og jern..." Dette var altså to af de metaltyper som håndværkere arbejdede med i tiden før Syndfloden.
Figuren på toppen af klokken
Anderson brugte meget tid på at undersøge den lille dæmon-lignende figur placeret på toppen af klokken (figur 2) og henvendte sig til flere universiteter. Han opdagede ligheder med Pazuzu, den babylonske vind-dæmon, og den hinduistiske guddom Garuda. Både den babylonske dæmon og klokkens figur har karakteristiske horn på hovedet (de er delvis knækket af på klokkens figur). Deres smalle ansigter minder uhyggeligt meget om hinanden. Garuda (en flyvende gud med næb) er undertiden afbildet på toppen af klokker, ligesom den egyptiske bevingede gudinde Isis.
På opdagelse i minen
Det er vigtigt at bemærke, at der i løbet af 1940erne var to slags kulminedrift i området: minedrift på jordoverfladen og underjordisk minedrift. Hvis kulåren var tæt på overfladen (typisk i et område med flad topografi), var det forholdsvis nemt at fjerne det øverste lag af jord og sten, således at kullet kunne udvindes. Hvis kulåren løb ind i en bjergside, så gravede man en skakt ind i jorden for at følge kulåren og grave kullet ud.
Hvis kullet blev udvundet på overfladen, så ville det give mening, at klokken måske er faldet ned i en frilagt kulåre.
Men realiteten er, at minen befandt sig langt nede under jorden, hvilket får kritikerens version af historien til at virke usandsynlig og umulig! Hvordan kan en genstand falde ned i en underjordisk kulåre, blive indkapslet i i en opslæmning og blive en del af en stor klods af hårdt sort kul?
Bronze-redskaber ville sagtens kunne overleve i cirka 4.000 år fra Syndfloden til nutiden. Desuden kan man fremsætte denne teori: Samtidig med at en hel civilisation bliver udslettet i Syndfloden, bliver denne klokke, fremstillet før Syndfloden, begravet i en flydende masse af vegetative rester, der senere bliver til kul, og til sidst, tusinder af år senere, lander den i Newt Andersons kul-beholder.
Konklusion
Der er ingen tvivl om, at det bedst tænkelige scenarie for en artefakt fra tiden før Syndfloden ville være at have beviser, der var blevet dokumenteret på stedet af en professionel videnskabsmand. I mangel af dette er den mystiske klokke fundet i kulminen måske det bedste bud vi har på en artefakt fra før Syndfloden. Beretningen om dette fund er tæt knyttet til dets opdager, Newton Anderson, der synes at være et troværdigt vidne. Klokkens håndværk og autenticitet er blevet undersøgt. Den oprindelige mines sandsynlige beliggenhed er blevet påvist, hvilket udelukker kritikernes påstande om at artefakten er af moderne oprindelse.
Fra et kreationistisk verdenssyn virker det sandsynligt, at klokken kan være fremstillet af en håndværker som Tubal-Kain (1. Mosebog 4:22) i tiden før Syndfloden. Selvom dette ikke er det endegyldige svar, giver det mere mening end den højst usandsynlige kæde af begivenheder som kritikerne præsenterer. En klokke fundet i kul fra carbon-tiden udgør uden tvivl en alvorlig udfordring for den evolutionære tidslinje.
Referencer
Anonymous. 1997. Geological Map of West Virginia. West Virginia Geological and Economic Survey, p. 1.
Fulmer, L.S. 2007. Report on polygraph examination. GenesisPark.com. Retrieved October 16, 2013, from www.genesispark.com/wp-content/uploads/2011/10/bell_polygraph.jpg
Hudson, G. 2010. The mystery of the bell found in coal. Gordon’s Blog. Retrieved October 15, 2013, from www.ecalpemos.org/2010/07/mystery-of-bell-found-in-coal.html
Lotz, C.W. 1970. Probable Original Minable Extent of the Coal Seams of the Redstone Coal. West Virginia Geological and Economic Survey. (USGS National Geologic Map Database, Product Description Page) Retrieved May 20, 2013, from http://ngmdb.usgs.gov/Prodesc/proddesc_42193.htm
Morris, J. 2008. The Young Earth: The Real History of the Earth—Past , Present, and Future. Master Books, Green Forest, AR, p. 75.
Morris, J. 2010. An amazing anomalous fossil. Acts & Facts 39(2):16.
Sharbaugh, N. 1997 Ammunition for Piercing the Armor of the Philosophy of Evolution. Norm Sharbaugh Ministries, Brownsburg, IN, p. 190.
Snelling, A.A. 1991. Where are all the human fossils?
Creation Ex Nihilo Technical Journal 14(1):28–33.
|
|
 |
|
